Tefal Optigrill – Extra
Ingen madspild her
21/12/2021 18:30
Igennem tiderne har jeg prøvet mange forskellige toast og grill/toast kombimaskiner. Min første bedømmelse går helt bestemt på at pris og kvalitet hænger meget sammen her. Det at der er en væskebakke, der opsamler den overskydende væske/fedt gør både det at en toast eller panini opnår en perfekt sprødhed MEN dette gør også at hvis man steger kød kan væsken her let opsamles og bruges til en smagfuld sauce.
Mulighederne er mange og selvom det lyder en smule kliché agtig er det virkeligt kun fantasien der sætter grænser. Jeg havde nogle pitabrød til overs og ville prøve at lave noget på Optigrillen ud af disse. Jeg ristede først nogle grøntsager i Optigrillen og puttede herefter fyldet i pitabrødet sammen med ost og krydderier. Slutteligt en smule olivenolie ovenpå brødet.
Hvad der før var en kedelig rest blev nu til en helt igennem perfekt pita-panini. Især fordi jeg havde ristet champignonerne og tomaterne i Optigrillen på forhånd, blev brødet ikke blev slatten men sprødt og lækkert. Pyntet med lidt salat og avocado blev det til en sund ret uden madspild da pitabrødet nok ellers var blevet smidt ud.
Inge771
Herning , Dánsko
Alder: 47
Køn: Kvinde