Bose Smart Soundbar 600
Lækkert - hele vejen igennem
29/03/2023 20:52
Nu har vi i lidt over en måned nydt vores Bose Soundbar. Og den gør mig glad dagligt og har gjort det siden jeg modtog kassen med pakkepost. Selv kassen og udpakningsprocessen var så godt designet at jeg sad med et smil om læberne og fra start af viste, at det er et kvalitetsprodukt jeg havde mellem hænderne.
Lyd og design er i top. Pludselig kan man høre toner og nuancer i ynglings-tv-programmer og film, som man aldrig før har lagt mærke til.
Og selvom højtaleren ikke fylder meget, så er der virkelig fyldig lyd - også når man bruger den som bluetooth-højtaler. Ikke meget teknologi får lov at være synligt fremme i denne husstand (da den ene voksne i huset er arkitekt og designer) men Boses Soundbar 600 har vundet alles hjerter.
Eneste minus vi pt. er stødt på er, at vi skal bruge endnu en fjernbetjening, da vi ikke kan styre lyden via fjernsynets remote. Men altså oftest bruges også blot mobilen og via app'en er der fuld kontrol, omend app'en også godt kunne være lidt hurtigere...
Mr.Isabella
Bagsværd , Dánsko
Alder: 44
Køn: Kvinde